Bliv ringet op

Renovering og reparation af skorsten i Odense og på hele Fyn

Skorstensfejermester Kim Johansen kan tilbyde professionel opsætning-, opmuring- og renovering af skorsten. Vi kan udføre alle løsninger inden for skorstene, og benytter kun de allerbedste materialer og producenter. Det gør vi, fordi en skorsten er et udsat sted, som skal holde til ekstreme forhold gennem lang tid, og samtidig skal fungere optimalt. Vi tilbyder naturligvis kun montering af nye skorstene, som lever fuldt op til gældende regler.

Vi bruger ofte Isodor foring eller Isokern til støbte skorstene og TermaTech stålkerner og stålskorstene. Disse producenter benytter vi, da vi ved, at de er blandt markedets bedste til skorstensløsninger.

Priser på skorstensforing – støbt- / stålforing i gammel og ny skorsten med bl.a. Isodor / Isokern

Vi har faste priser pr. meter på skorstensforinger, både støbte og i stål. Se nogle pris-eksempler nedenfor. Der tages forbehold for skæve/trukkede skorstene. Alle priser er inkl. moms.

^

En muret skorsten 24×24. til en Ø15 pibe kr. 1650 pr. meter.

^

En muret skorsten 48×48. til en Ø25 pibe kr. 3250 pr. løbende meter (minimum 6 meter).

^

Tilslutning til ét ildsted samt 2 stk. renselemme er inkluderet i meterprisen.

^

Ved tilslutning af flere ildsteder tillægges kr. 1500 pr. ildsted.

^

Ved skæve/trukkede skorstene tillægges kr. 2500.

^

Montering af nye renselemme i muret skorsten kr. 1250.

^

24 meter lastbil lift inkl. forsikring fra kr. 3550 pr. dag.

Kontakt os for yderligere information og vejledning.

Vi udfører montering og opmuring af skorstene hos private og erhverv på hele Fyn

Det kræver naturligvis en skorsten, hvis du f.eks. ønsker at få installeret en pejs eller brændeovn i din bolig. Det samme gælder hvis du vil skifte til opvarmning med et pillefyr / stokerfyr. Det kan være en stålskorsten eller en skorsten som skal mures op.

Løsningen skal selvfølgelig passe ind i bygningens stil, og samtidig leve op til de krav, der stilles til installation. Vi tilbyder naturligvis professionel vejledning og gode råd i forbindelse opførelse af en ny skorsten. Vi har mange års erfaring på området, så du skal endelig stille alle de spørgsmål du måtte have.

Inddækning af skorsten og skor­stens­afdæk­ning samt udskiftning af piber

Eksisterende skorstene kan efter mange år med kondensvand, løbesod og eventuelle skorstensbrande have brug for en renovering, hvor skorstensrøret eller piben skal erstattes eller repareres. Vi udfører nedsænkning af Isokern og foring med det specielle Isodor-system, hvor der støbes direkte i skorstenen med letbeton. Vi udskifter selvfølgelig også gamle og nedslidte stålforinger.

Hvilken løsning der passer bedst til dit behov, er meget individuelt. Kontakt os derfor gerne, hvis du vil høre mere om de enkelte løsninger, eller hvis du har spørgsmål til renovering og reparation af skorsten.

Vi kan naturligvis også montere skorstensinddækning / skorstensafdækning i flere forskellige materialer. Vi kommer altid gerne ud, og giver et uforpligtende tilbud på en skorstensinddækning.

Kontakt os for et godt tilbud på skorstenselementer, piber, skorsten inddækning mm.

Vi er specialister på vores felt, og vi bryster os af, at vi altid leverer arbejde i højeste kvalitet og med service i top. Vi holder til i Allested-Vejle på Midtfyn, og vi arbejder på hele Fyn. Vi har bl.a. udført mange opgaver i Kværndrup, Odense, Assens, Glamsbjerg, Tommerup, Broby, Haarby, Ringe, Vissenbjerg, Faaborg, Nyborg og Svendborg.

Vi tilbyder desuden også montering af røgsuger, aspirator, røgvender og andet tilbehør samt kedelrens af pillefyr og brændefyr.

Ring til os eller send os en mail, så tager vi en snak om, hvad vi kan gøre for dig.